Webmaster linker til webmaster og tilbage igen
Webmaster og arbejdet med at finde linkpartnere
Det har længe været en sandhed på mange SEO blogs, hvor vi dødelige suger viden fra de såkaldte søgemaskineeksperter, at link frem og tilbage mellem to hjemmesider er den dårligste måde at skaffe sig link på. Jeg har som webmaster to sider på min hjemmeside som er sådanne link sider. Altså sider hvor jeg kan linke til de sider som linker til mig …. en form for: Noget for noget.
Den ældste af disse sider har længe haft en Page Rank på 2. Ikke prangende men dog mere end det store runde 0 og det lidet flatterende 1 . Her til morgen var Page Rank nu nede på det store 0. Nu skal man jo ikke hænge sig i Page Ranke. Dette parameter har vist efterhånden udlevet sin store værdi for hjemmesiden, men det var da alligevel lidt vemodigt at se det tomme Page Ranke-meter i Mozillas toolbar. Om sidens PR er tilbage i morgen eller om et par dage ved jeg jo ikke. Det har før svinget frem og tilbage. Men jeg opdagede noget interessant (synes jeg!) andres ligende sider hvor andre webmaster linker fra var også degraderet i PR. Er det Googles massakre over ADD-link sider eller er dette bare en tilfældighed en lørdag morgen?
Sandheden venter derude!
Tilføjelse den 1. maj 2008
Formodentlig var det det rene vrøvl jeg skrev i dette indlæg. Nu er PR på 3 for den ældste af de to link sider – altså er den faktisk steget fra 2 til 3.
Domænet har nu på forsiden fået et enkelt ryk op til en page rank på 4.
Denne blog har på forsiden gået fra et rent 0 den 29. december 2007 til 3 her den 29. april 2008 – det må siges at være ok